Ida Juel Hansen - Danser

Alder: 23 år

Bosted: Oslo

Kunstfelt: Dans

Hvor lenge har du holdt på med dans?

I 12 år.

Hvordan startet det?

Egentlig begyndte jeg til violin da jeg var 9 år. Jeg maste og maste for at få lov at spille, mest av alt fordi jeg likte klassisk musik utrolig godt. Da jeg endelig fik lov gik det op for mig, at det nok mere var musikken end det egentlig var violinen jeg likte. Derfra begyndte jeg til ballet og kom året efter ind på Det Kongelige Teater, Balletskolen i Odense. Det år jeg skulle begynde vidregående oprettede de danselinje, så det var utrolig god timing for mig. Efter videregående kom jeg ind på Kunsthøgskolen i Oslo og tog min bachelor i jazzdans. Igen var det nok musikken der trak mig og gjorde, at jeg fandt jazzlinjen ekstra interessant. Jeg er ganske optaget af samspillet mellem musik og dans og bliver altid imponeret og inspireret over musikalitet hos dygtige dansere.

Hva ønsker du å oppnå med dans?

Jeg har altid sagt, at jeg driver med dans fordi jeg ønsker at inspirere og inspireres. Det fantastiske med at jobbe med kunst er, at vi kan formidle virkeligheden på uendeligt mange måder. Jeg ønsker at bevæge folk på sammen måde som jeg bliver bevæget når jeg oplever kunst. På den måde kan man vel sige, at jeg ønsker at give tilbage til det felt der har givet mig så meget.

Hva likte du best med programmet du er en del av?

NSP2 var en fin plads at starte min karriere. Aller bedst likte jeg menneskene jeg fik jobbe med. Både mine inspirerende kolleger såvel som administrationen. Desuden føler jeg mig bedre rustet til livet som danser efter min tid ved NSP2. Vi fik mange ulike ting med os; workshops i CV, ansøgningsskrivning, budgettering og hvordan lage showreel såvel som teaterworkshop, spændende gæstelærer fra hele verden og forestillingsarbejde. Alt sammen kvalifikationer som er nødvendige for os som dansere.

På hvilken måte har det bidratt til din kunstneriske utvikling?

Først og fremmest har det givet mig en selvtillid på min plads i dansefeltet. Det sidste år på uddannelsen var jeg utrolig stresset for, om jeg skulle få det til. Ville jeg faktisk lykkes som danser? Når man holder på med noget man er så passioneret omkring, binder man naturligvis meget af sin identitet op på sit virke. Der var derfor en masse usikkerhed på, om jeg faktisk ville klare at jobbe med det jeg har kæmpet for at opnå i så mange år. Det kan fort blive sårbart og tankerne hober sig op. Ved at være en del af NSP2, har jeg fået en tryghed på mig selv og en ro i, at det nok skal ordne sig, at der faktisk findes en plads for en som mig i det professionelle felt. Den ro har også givet mig overskud til at opsøge andre ting jeg drømmer om for min fremtid.

Hva inspirerer deg?

Alt! Nei da, men mange ting kan inspirere mig. Av og til er det regnen og måden lyset falder ind vinduet. Andre gange er det musik. Ofte kommer idéer til mig når jeg går. Hvis man spørger mine venner tror jeg mange vil nævne, at jeg sjældent tager offentlig transport. Simpelthen fordi jeg bliver glad og inspireret af at gå. Desuden bliver jeg altid inspireret af at se spændende forestillinger med dygtige folk.

Hvordan motiverer du deg selv?

For mig hjælper det at have klare rutiner. En stor del af mit virke som danser handler om at holde både krop og hoved ved lige. Og når alt virker sort og uoverskueligt, minder jeg mig selv på, hvad det egentlig er jeg holder på med; dans. At danse sammen med andre, at lade mig inspirere. Jeg tror ikke, jeg på noget tidspunkt har oplevet mangel på motivation, men jeg har så absolut oplevet mangel på inspiration. I perioder hvor jeg mangler inspiration hjælper det at gå og se forestillinger og selv at danse! Heldigt for os at vi har PRODA, hvor der hver morgen er danseklasser for professionelle. Det hjælper til at holde modet oppe.

Hva er din beste kunstopplevelse?

Her må jeg sige Ohad Naharins forestilling ”Venezuela” danset af kompagniet Batsheva. De har en fysikalitet af en anden verden og en evne til at formidle menneskelige følelser som rammer plet. Helt råt ret og slet.

Hvem er ditt kunstneriske forbilde?

Jeg ved ikke om jeg som sådan har ét kunstnerisk forbillede. Jeg tror nærmere, at jeg har mange og prøver at lade mig inspirere af de folk jeg møder på min vej. Jeg tror vi har meget at lære fra de vi omgiver os med. Det kan være alt fra bevægelseskvaliteter til personlighedstræk. Jeg ser op til folk der jobber hårdt for deres mål og som brænder for det de holder på med. Og så ser jeg op til folk, der tager vare på de rundt sig og genuint bryder sig om andre end dem selv.

Hva legger du i ordet talent?

For mig er ordet «talent» flertydig. Min første tanke er et medfødt talent som gør, at du har forspring inde for et bestemt felt. I dans kunne det eksempelvis være fysiske forudsætninger som er til din fordel. Den tolkning kan jeg ikke specielt godt lide, da den negligerer det hårde arbjede alle som jobber professionelt har lagt i deres fag. Jeg kan bedre lide at tænke på «talent» som en mentalitet; det at have talent for noget, handler mere om hvilken indsats man er villig til at lægge for dagen.

Hva har det betydd for deg å være del av talentprogrammet NSP2?

Det har givet mig en tryghed på min plads som dansekunstner. At være nyuddannet kunstner medfører mange spørgsmål og usikkerhed. I NSP2 har jeg lært at håndtere både det sure og det søde ved det professionelle felt.

Hva har det betydd for deg å være del av Talent Norges nettverk?

Det er jo fantastisk at Talent Norge eksisterer og hjælper unge kunstnere som mig at starte en karriere. Den facilitering sætter jeg stor pris på. Jeg skulle ønske at vi i de ulike grupper på tværs havde mere glæde af hverandre. Der er så meget kundskab og mulighed i et sådant netværk, som jeg gerne skulle have udnyttet bedre. De fantastiske muligheder som Talent Norge stiller til rådighed tror jeg vi i de enkelte talentsatsninger trænger mere information om.

Les mer om programmet NSP2 her.

Foto:Thomas Stavø Johnstone